Vores services

I-D-U
#Imageanalyse

Importance-Delivery-Uniqueness. Dit udbytte ligger i navnet - Hvad vægter forbrugerne højest, når de vælger produkter i din kategori? Hvordan leverer du og dine konkurrenter på disse parametre? Er der nogen af jer der har en unik position?

Det er selvfølgelig vigtigt at få afstemt, om din egen opfattelse af din position stemmer overens med forbrugernes. Hvor er dine styrker og er de reelle i forhold til konkurrenterne? Kort sagt kan du bruge analysen til at placere dig i markedet med dine produkter og din kommunikation.

I-D-U eksempler - tele og fastfood

Hvis alle scorer lige højt på de vigtigste parametre, bliver det de sekundære valgkriterier, der bliver udslagsgivende. Det er vigtigt for en teleudbyder at have god dækning, men kampen om kunderne vindes ikke ved at kommunikere dækning, da den i store træk er ens for alle teleudbyderne, omend der kan være forskelle på meget lokalt niveau. Nogle slår hårdt på prisen, nogle på sikkerhed og andre på Value Added Services - taktisk bruger de stort set alle mobilrabatter.

Telebranchen er et eksempel på et marked hvor alle scorer lige højt på en essentiel parameter og derfor kæmper på de sekundære parametre - indenfor fastfood er McDonalds et godt eksempel på at en unik position på sekundære valgkriterier kan give stor succes.

Når vi skal spise er smag og kvalitet vigtige parametre og traditionelt set har McDonalds ikke været stærke på de to parametre. Mon ikke kendte kokke, der laver luksusburgere alt andet lige kan lave om det fremover? Men McDonalds har altid været rigtig stærke på at være noget for børn og de har hurtig levering, det ved alle børnefamilier og derfor foretrækker de i høj grad McDonalds, og bevares det smager jo fint nok og en cheeseburger til 10 kr. er billigt.

I-D-U Analysen minder meget om Imageanalysen og kan i store træk bruges i flæng. I-D-U er i bund og grund bare imageanalysen med tilføjgelse af forbrugernes vægtning af valgkriterierne, ofte vil det afhænge af den samlede skemalængde om man skal nøjes med Imageanalyse eller have importance med.

På næste side kan du læse mere om det teoretsike grundlag for analysen.

De bedste resultater omkring valgkriterier kommer ved at opstille dem som valg mellem alternativer.

Eksempel på spørgeteknik
Hvad er vigtigt for dig, når vælger mellem forskellige fastfood restauranter?
Fordel venligst 100 point således at det vigtigste får flest point. Du kan give alle 100 point til en ting eller fordele dem ud mellem flere.

30

Det er sundt

50

Maden smager godt

0

Børnevenligt
osv.
Ingen af nævnte

Sum 80 point
Forbrugeren (respondenten) stilles her overfor et valg mellem alternativer

Alt kan meget nemt komme til at fremstå som vigtigt, hvis ikke forbrugeren bliver bedt aktivt om at rangere valgene i forhold til hinanden. Hvis du for eksempel skal ud og spise

-Er det vigtigt, betjeningen er god?
-Er det vigtigt, maden smager godt?
-Er det vigtigt, der er god atmosfære?
-Er det vigtigt, det er nemt at komme dertil?

Det er nærliggende at svare ja til det hele!
Det kan selvfølgelig nuanceres ved at skalere svarene, men ofte ender man med svar, der svinger indenfor et halvt til et helt skalapoint og på den måde fremstår alt som nogenlunde lige vigtigt.

Hvis man i stedet stiller spørgsmålet som et valg og fravalg, som i eksemplet i boksen, får vi et mere nuanceret resultat.

Når vi fordeler 100 point, så kan vi efterfølgende lave konklusioner om at noget der eksempelvis har fået 30 point er dobbelt så vigtigt, som noget der kun har fået 15 point. Direkte 80/20 regler ses ikke så tit, men ofte vil halvdelen af valgkriterierne udgøre ca. 80% af beslutningsgrundlaget for forbrugerne.

Kognitivt er det en kompliceret process at rangere valgkriterier og tildele point, så derfor skal der maksimalt være ca 10. kriterier der skal tages stilling til. Er der flere kan man se på, om de kan emneinddeles og bryde det ned i mindre grupper af maksimalt 10 eller tage alternative analysemetoder i brug som eksempelvis conjointanalysen.

Det er selvfølgelig muligt at nedbryde resultaterne i forskellige delmålgrupper om det så er baseret på demografi eller en skræddersyet segmentering.

Nedenfor er proces og priser for I-D-U som enkeltstående analyse

I-D-U - 2-3 uger

Opsætning af skema

Definere din kategori og konkurrenter - 1 uge.

Dataindsamling

Afhængig af antal interivews - 1-2 uger.

Databehandling

Påbegyndes som regel mens data bliver indsamlet - 1 uge.

Rapport

Levering i PowerPoint og eventuel personlig præsentation.

I-D-U - Full

18.000Kr.
  • Identifikation af kategori
  • Identifikation af konkurrenter
  • Fuld brand funnel
  • 10 dimensioner
  • Positioneringsmap
  • TURF-analyse
  • PowerPoint rapport
  • Mundtlig afrapportering

I-D-U - Basic

15.000Kr.
  • Identifikation af kategori
  • Identifikation af konkurrenter
  • Fuld brand funnel
  • 10 dimensioner
  • -
  • -
  • PowerPoint rapport
  • Mundtlig afrapportering

Interesseret?

Skriv dit navn og telefonnummer

Så kontakter vi dig om I-D-U.